Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved

Distriktsskolen Øst Holebyafdelingen

Velkommen til
Distriktskole Øst Holebyafdelingen

I daglig tale Holeby Skole.
Skolen danner rammen om undervisningen af elever fra 0.-6. klassetrin, ligesom vi også har en specialafdeling, som rummer elever fra samme klassetrin. Vi har gode fysiske rammer og rigtig god plads.  Vi har f.eks. store klasselokaler, gode fællesarealer og vores egen idrætshal.

Om morgenen kan eleverne komme i morgenmadscaféen, Hjernemad, som er gratis. 

Efter skoletid kan eleverne fra 0.-3. klasse gå i SFO. Hvis man er lidt ældre, 4.-6. klasse, kan man gå i Juniorklub. For de ældste børn fra området arrangerer Ungdomsskolen Ungdomsklub på skolen.

Holeby skole ligger desuden helt unikt placeret i naturen. Det giver mulighed for udendørs udfoldelse både i skoletiden og i fritidslivet. Vi har f.eks. faciliteter til udeskole og rigtig gode legeområder. Derudover er der boldbaner, idrætsanlæg og bålplads. Alt sammen omgivet af åben natur og nærmeste nabo til Holebyparken.

Som noget helt nyt får skolen et klassesæt cykler. Dem glæder vi os til at tage i brug, så det i fremtiden bliver det endnu nemmere at komme ud i naturen. - Eller rundt til kulturelle oplevelser i lokalområdet.

Vores skole er en del af skoledistrikt Øst. Distriktet består desuden af en afdeling i Rødby og en i Østofte samt Borgerskolen, Blæsenborgskolen og Centeret i Maribo.

Besøgstæller

670114

Tekst

Husk at klikke forbi og "like" vores Facebookside. Den giver et indblik i små og store begivenheder i skolehverdagen.

https://www.facebook.com/Holeby-skole-854021501447967/?fb_dtsg_ag=Ady1kCROgGuWMP-ob1SUDGqZYPZE40H75LOQYxqp-090pA%3AAdwgZgcFXkvi4VhZJnZbthZnTDl-oOic0TI44-VhwVr-IA

Ingen aktuelle opslag
  • 25-01-2019
    15:00-23:00
    Foredrag Medborgerhuset ·
    1

Tekst

                               

              

                                                                                                                                                                    

Nyhedsbrev 4

Kære alle

Nu står julen for døren og en velfortjent juleferie venter lige rundt om hjørnet. Vi holder ferie fra torsdag d. 20/12 kl. 14, og vi møder ind igen torsdag d. 3/1-19 kl. 8.05. Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske alle elever og forældre en rigtig glædelig jul og en dejlig ferie til børnene.

Personale situationen

Pr. 1/1 tiltræder 2 nye lærere.

 Til vores mellemtrin har vi ansat John Jensen som er matematik og svømmelærer med mange års undervisningserfaring. John kan ikke gå lige ind i skemaet som det ligger nu, derfor er vi nødt til at foretage visse ændringer. Her  håber vi på Jeres forståelse,   så John kan få en god start.

Til S1B har vi ansat Kurt Thuen,  som er specialundervisningslærer og har tidligere været ansat et andet sted i kommunen. I forbindelse med at Kurt tiltræder 1/1 vil Johan Bo Mähl rykke over I S1A.

Dorte fortsætter i S1B frem til sommerferien.

Det betyder, at vi nu kan sige rigtig mange tak for hjælpen til Oliver, Anders og Lene, som har hjulpet os i den tid, stillingerne har været ledige.

Jeg håber, at alle vil være med til at byde de nye ansatte velkommen.

Ombygning

Nu er vi nået så vidt at mellemtrinet er flyttet over i deres nye lokaler. Det giver indimellem nogle sjove episoder, når vi går forkert og pludselig står i et tomt lokale uden elever at undervise.  Så kommer vi i tanke om, at de er flyttet, heldigvis til nye lyse lokaler.

Indskolingen får lov at jule færdig i deres nuværende klasser. Vi bruger de to første dage, vi er tilbage til flytning.

 

Andet nyt

Vi arbejder på at opdatere vores faglokaler. Vi har i den forbindelse indkøbt 4 nye ovne til madkundskab og 6 nye symaskiner til håndarbejde.  Sammen med de nye smartboards i alle klasser og opdateringen af sløjdlokalet ,synes vi, at vi efterhånden  er kommet ganske langt med det. Vi forventer, at de nye møbler til mellemtrinet ankommer i næste uge, så de kan stå klar efter juleferien.

 

De allerbedste jule hilsner

 Malene Hjøllund